Hørevanskeligheder
Hører du dårligt? Har du brug for hjælp til dine hørevanskeligheder? Vi kan hjælpe dig med udredning af høretekniske hjælpemidler, generel rådgivning og vejledning i forbindelse med blandt andet din hørelse, tinnitus, lydfølsomhed. Læs mere på siden her.
Har du hørevanskeligheder, som påvirker din evne til at kommunikere og deltage aktivt i din hverdag er det her du søger hjælp. Vores høreteam hjælper alle voksne i Vejle Kommune, herunder unge på en ungdoms- eller videregående uddannelse, som har vanskeligheder med hørelsen.
Du behøver ikke nogen henvisning for at få hjælp hos os. Du kan altid selv henvende dig, eller få en pårørende til det.
Vores hørekonsulenter kan træffes på tlf.: 76 81 55 60 mandag - torsdag kl. 8.30 - 9.30
Du kan læse mere om vores tilbud på siden her, eller vælge et emne i menuen.
Ofte stillede spørgsmål
-
Hvem møder du?
Undervisningen varetages af hørekonsulenter med en universitetsuddannelse i audiologi/audiologopædi.
-
Hvor foregår det?
Undervisningen foregår primært på CSV Kommunikation & Teknologi på Pederholms Allé 50, 7100 Vejle.
Vi underviser i lyse lokaler, med nem adgang for gangbesværede.
-
Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder blandt andet udredning, rådgivning og vejledning i forbindelse med:
- Hørenedsættelsens konsekvenser
- Høretaktik
- Hjælp til høreapparater
- Høretekniske hjælpemidler –fx til tv, tlf eller kommunikation i sociale situationer
- Tinnitus, lydfølsomhed og Morbus Meniére
- CI udredning og undervisning efter CI operation
- Hørevanskeligheder hos erhvervsaktive og studerende
- Døvblinde
Hørekonsulenterne foretager i samarbejde med dig en faglig vurdering af, hvad der kan hjælpe dig.
Du kan læse mere om de forskellige tilbud ved at klikke på links, eller finde det i menuen.
Er du i tvivl er du altid velkommen til at kontakte os.
-
Hvordan kommer jeg i gang?
Hørekonsulenterne kan træffes på tlf.: 76 81 55 60 mandag - torsdag kl 8.30 - 9.30
Du kan også skrive til os via vores kontaktformular - klik her.
-
SMS-nummer til alarm 112
SMS-nummer til alarmcentralen kan du få ved at kontakte os telefonisk.
-
Til Print: Brochure Høre