Døv-blind

Døvblindhed er primært et kommunikationshandicap. Når du både har høre- og synsvanskeligheder, vil disse to funktionsnedsættelser ofte forstærke hinanden, og du kan derfor klarificeres som døvblind. Personer med både nedsat syn og hørelse har stor risiko for at føle sig isolerede - både når de er alene, og når de er sammen med andre mennesker. Døvblindhed begrænser en persons aktiviteter i forskellige grader og forhindrer fuld deltagelse i samfundet. Døvblindhed har især betydning for en persons sociale liv, kommunikation, adgang til information, rumlig orientering og fri og tryg bevægelighed. Andre sanser, især følesansen, er derfor vigtig for døvblinde. 

Døvblindhed optræder i mange forskellige former, som kommer til udtryk på forskellig vis fra person til person. Til eksempel kan en døvblind - eller hørehæmmet person - være:

  • Døv med synsproblemer
  • Hørehæmmet med synsproblemer
  • Blind med høreproblemer
  • Synshæmmet med høreproblemer
  • Helt døv og helt blind

At være både døv og blind er en kompleks problemstilling, der kræver et særligt tilbud. Derfor består vores hjælp af en tværfaglig indsats, hvor synskonsulenten og hørekonsulenten i et tæt samarbejde løser opgaven. Vi har en tæt samarbejdsaftale med Center for Døve (CFD), der ligeledes indgår i udredningen af det dobbelte sansetab. 

Ofte stillede spørgsmål