Pædagogisk personale / ledelse fra institutionen/ skolen henvender sig til CSV Kommunikation og Teknologi. Herefter indkalder institutionen/ skolen IKT-konsulenten til et opstartsmøde, hvor relevante pårørende og fagpersoner deltager.
Formålet er at indhente og dele fælles viden om barnet og dermed få mulighed for at finde den bedst egnede løsning. Der vil efterfølgende være en afprøvning af ca. 2-3 måneders varighed.
I afprøvningsperioden vil IKT- konsulenten vejlede og rådgive om brugen af hjælpemidlet og med opfølgning til både forældre og fagpersoner.
Afprøvningsperioden afsluttes med et afsluttende møde som aftales ved opstartsmødet.
Det afsluttende møde er en afklaring af om hjælpemidlet, har været det rette.
Hjælpemidler, der har et udviklende og lærende perspektiv, vil være under folkeskoleloven.
Institutionen / skolen har her udgiften til hjælpemidlet.
Hjælpemidler der vurderes at kompensere for en varig funktionsnedsættelse, her vil det være Myndighed, der træffer afgørelsen.
IKT-konsulenten vil her på barnets vegne og med forældrenes samtykke, sende en ansøgning til de rette myndighedspersoner i Vejle Kommune, som træffer afgørelse.