Parkinson
Parkinson og talevanskeligheder. Stemmen bliver ofte svagere og talen mere monoton. Ansigtet får mindre mimik, så det kan virke udtryksløst.
Parkinsons sygdom udvikles på grund af en gradvis ødelæggelse af hjerneceller i substantia nigra - et lille og afgrænset område dybt i hjernen. Ødelæggelsen går særlig ud over de celler, som udskiller signalstoffet dopamin. Mangel på dopamin giver langsomme og træge bevægelser, stivhed i arme og ben, og rysten i hvile. Denne rysten rammer i særlig grad hænderne.
I starten er symptomerne uklare. De optræder ofte først i den ene halvdel af kroppen, for derefter at sprede sig til den anden side. Sygdommen starter ofte med rysten (tremor), og efterhånden kommer der nedsatte bevægelser (hypokinesi) og stivhed i musklerne (rigiditet). Efter nogle år kommer der ofte dårlig balance (postural instabilitet).
Alle bevægelser vil også med tiden blive langsommere. Det vil være svært at begynde en bevægelse, eksempelvis at begynde at gå. Rysten er særligt fremtrædende i hvile, og forværres ved psykiske belastninger. Gangen hos en person med Parkinsons sygdom bliver efterhånden med fremoverbøjet krop og småtrippende skridt uden medsving af arme og med usikker balance.
Man kan få psykiske symptomer som glemsomhed, passivitet og depression, og mange oplever også at få søvnproblemer foruden andre fysiologiske problemer.
Parkinson og talevanskeligheder
Stemmen bliver ofte svagere og talen mere monoton. Ansigtet får mindre mimik, så det kan virke udtryksløst. Nogle få vil også opleve at udvikle det, man kalder en neurologisk stammen. Her bliver talen "hakkende" og det kan være svært at komme igang med at tale.
Hos os er der hjælp at hente.