
Stroke
Har du følgevirkninger efter stroke kan det forårsage mange forskellige former for kognitive vanskeligheder.
Tilbud til voksne med stroke:
Stroke kan opstå i forbindelse med en blodprop, hjerneblødning, iltmangel efter hjertestop, infektioner i hjernen, en ulykke eller en tumor. Følgevirkninger efter stroke kan forårsage mange forskellige former for kognitive vanskeligheder. Ofte vil det give sproglige vanskeligheder, hukommelse/ koncentrations vanskeligheder og sværere ved at lave struktur og overblik i hverdagen. Rigtig mange oplever også at blive ramt af udtrætning.
Sproglige vanskeligheder:
Når du er nyskadet og har fået sproglige følgevirkninger, modtager vi en henvisning fra sygehuset. Herefter vil vi kontakte dig og sørge for, at du får en tid til en individuel samtale hos en af vores talekonsulenter.
Efter behov får du undervisning, rådgivning og vejledning i form af et individuelt forløb.
Formålet med forløbet er at genetablere så meget af den eventuelt tabte kommunikationsevne som muligt. Der bruges kompenserende, tekniske hjælpemidler efter behov. Link til IKT
Dine pårørende vil i høj grad blive inddraget og der er et tæt samarbejde med andre professionelle.
Efterfølgende vil der være mulighed for videre træning på små hold.
Skjulte følgevirkninger:
Hvis du ikke har sproglige vanskeligheder, men har fået andre mere skjulte vanskeligheder f.eks. hukommelse, overblik, udtrætning, struktur/overblik, ændret personlighed, tilbyder vi undervisning, rådgivning og vejledning på små hold.
Formålet er at genindlære tabte færdigheder, lære nye strategier og handlemuligheder, så du kan få en mere aktiv og selvstændig hverdag. Der er både samarbejde med pårørende og andre professionelle. Link til VSU holdtilbud
Andre tilbud:
Hvis du er afklaret i forhold til din nye situation, men gerne vil fortsætte med at udvikle dig som menneske og holde hjernen i gang, så har vi mange andre gode undervisningstilbud. Link til VSU holdtilbud
Kognitive skader
Efter en stroke, for eksempel efter en blodprop, en hjerneblødning, iltmangel efter hjertestop, infektion i hjernen, hjernetraume eller en tumor kan der opstå kognitive vanskeligheder. Kognitive vanskeligheder betegnes ofte som skjulte handicaps, da de ikke er til at se, som hvis der er en lammelse. Det gør det også betydeligt sværere at forstå både for den ramte som for den pårørende.
Eksempler på kognive vanskeligheder kan være:
- Hukommelses- og koncentrationsproblemer
- Kommunikations- og læsevanskeligheder
- Svært ved at tage initiativ, strukturere og planlægge og bevare et overblik
- Svært ved at være sammen med andre mennesker