Samarbejde og kommunikation

Alle unge og voksne har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle uanset alder. I Vejle kommune tolererer vi ikke mobning.

Hvad er mobning, og hvordan skal vi forstå mobning?

Unge og voksne kan være hårde ved hinanden. De driller og udfordrer hinanden. Når drillerierne bliver vedvarende, når tonen bliver grovkornet og når en ung eller voksen bliver udelukket fra fællesskabet, så er der tale om mobning.

Mobning er et gruppefænomen. Mobning forudsætter mere end blot et offer og en mobber, nemlig tilskuere eller medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer.

• Mobning foregår i og omkring et gruppefællesskab både off- og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.
• Mobning kan være en måde at skabe et fælleskab på, når det ikke lykkes at samles i fællesskaber om andre emner / aktiviteter.
• Uanset om mobningen foregår via digitale medier eller i andre fora, kan mobbeårsagen ikke udelukkende tillægges enkelte individer.
• Mobning er det synlige tegn på, at der er en ubalance i den sociale sammenhæng den unge/voksne indgår i.

I Vejle kommune forstår vi skoler/institutioner som inkluderende fællesskaber. Det betyder at der skal være plads til forskellighed. Plads til alle unges og voksne  forskellige interesser, kompetencer, styrker og udfordringer.

Plads til at vi ser forskellige ud, kommer med forskellige baggrunde, og lever forskelligt. Vi har samme værdi som menneske. Samme ret til at være trygge og en del af fællesskabet.

Formål og målsætning med Vejle kommunes antimobbestrategi

Formålet med antimobbestrategien er at sikre, at der bliver handlet på ubalance i fælleskabet. Når unge eller voksne føler sig mobbet er det de professionelles ansvar at hjælpe den unge/voksne og fællesskabet.

Derfor har vi følgende målsætninger:

• Vi har en forebyggende indsats mod mobning.
• Opstår mobning så handler vi på den.
• Når vi taler om mobning så forstår vi det som en ubalance i fællesskabet.
• Unge/voksne som bliver mobbet får hjælp af de professionelle.
• Fællesskaber i ubalance får hjælp af de professionelle.
• Indsatsen mod mobning er et fælles anliggende for skolens ansatte, elever/kursister.
• Indsatsen mod mobning sker som et samarbejde omkring den mobbede.

Hvad gør vi for at forebygge mobning på CSV Vejle?

Ledelsen

• Italesætter at CSV er et inkluderende fællesskab.
• Italesætter at mobning skal ses i sammenhæng med en ubalance i fællesskabet.
• Tager ansvar for, at alle omkring den mobbede forstår deres rolle i den forebyggende indsats mod mobning.
• Sikrer at antimobbestrategien er kendt af ansatte, elever og forældre samt samarbejdspartnere, og bliver evalueret i samarbejde med elever, forældre og skolens medarbejdere, samt at strategien både bliver forebyggende og indgribende over for mobning.
• Sikrer at undervisningsmiljøvurdering benyttes i forhold til at forebygge og bekæmpe mistrivsel. Ledelsen sikrer endvidere, at der sker opfølgning og justering af skolens indsats mod mobning.
• Tager ansvar for, at elever/kursister i samarbejde med medarbejderne hvert år formulerer mål omkring fællesskab og trivsel, og at de løbende evalueres og justeres.
• Prioriterer at hele personalegruppen løbende arbejder med at skabe og fastholde fælles værdier, som CSV skal bygge på, så der er en fælles forståelse for, hvordan de gennem deres holdninger og handlinger kan skabe og fastholde en inkluderende læringskultur.
• Sætter fokus på fælles retningslinjer for medarbejdernes læringsledelse, som skal medvirke til at skabe trygge læringsfællesskaber.
• Sætter fokus på, at medarbejderne arbejder med digital dannelse og god digital opførsel, så eleverne lærer at arbejde systematisk, kritisk og innovativt i digitale sammenhænge, og at de lærer at begå sig sikkert, hensigtsmæssigt og etisk korrekt på sociale medier, herunder i forhold til deling af krænkende beskeder og billeder.
• Prioriterer, at ressourcepersoner uddannes og trænes i at udbrede og forankre viden om mobning og digital dannelse og redskaber til forebyggelse og intervention mod mobning, så det sikres, at alle medarbejdere har viden og kompetence til at styrke trivsel og forebygge og intervenere mod mobning. 
   

Medarbejderne

• Anvender den faglige viden der er omkring mobning og trivsel i fællesskabet – for eksempel www.alleforenmodmobning.dk
• Arbejder forebyggende og indgribende i forhold til mobning ud fra en forståelse af, at mobning er udtryk for ubalance i fællesskabet.
• Inddrager elever, kursister og forældre i arbejdet med at skabe balance og god trivsel i fællesskabet.
• Formulerer sammen med stu-elever årligt mål for fællesskab og trivsel.
• Medvirker til at CSV´s fælles værdier er synlige og retningsgivende for samværet i CSV´s hverdag.
• Tager ansvar for kvaliteten af samværet i fællesskabet ved at være en tydelig klasserumsleder.
• Arbejder bevidst med stu-elevernes digitale dannelse og god digital opførsel, og er tydelig i sine anvisninger om etisk korrekt adfærd på digitale medier. Stu-eleverne er måske digitalt teknisk dygtige, men har ikke modenhed til at kunne begå sig etisk på nettet.
   

Eleverne/kursister

• Er bevidst om deres egen rolle og ansvar i forhold til mobning. Er man; offer, mobber, medløber eller passiv.
• I samarbejde med medarbejdere og ledelse sætter elevrådet fokus på elevernes trivsel, inkluderende fællesskaber og mobning samt på gode omgangsformer både fysisk på CSV og online. 
• Elevrådet sætter fokus på, at eleverne handler på situationer, både off- og online, der er grænseoverskridende, og siger fra, også når de ikke selv er involveret i problemet.
• Elevrådet opfordrer stu-eleverne til at involvere voksne ved problemer med mobning og ensomhed. 
   

Forældrene

• Være opmærksom på, at de selv er vigtige rollemodeller, som deres børn identificerer sig med, iagttager og lærer af.
• Understøtter inkluderende ungefællesskaber ved i hjemmet at sætte fokus på, at der skal være plads til forskellighed.
• Bidrager til drøftelser på forældremøder om trivsel: Reflekterer over egen og andres holdninger til ungefællesskaber, drøfter hvordan stu-elevernes trivsel styrkes, samt hvordan konflikter og mobning forebygges og håndteres. 
• Har fokus på at deres unge kvinde/mand lærer at løse konflikter selv og sammen med jævnaldrende og inddrager voksne, når der er behov for det.
• Snakker løbende med deres unge mand/kvinde om, at hvis de eller andre unge mistrives på grund af mobning eller ensomhed, skal de søge hjælp og støtte hos en voksen, de har tillid til.
• Inddrager CSV´s medarbejdere, hvis der er bekymring for, at der foregår mobning, eller at der er unge som står uden for fællesskaberne.
• Er nysgerrige på deres unge kvinde/mands digitale liv, og løbende taler med deres barn om, hvordan de bruger de sociale medier på en god og respektfuld måde med henblik på at undgå deling af krænkende beskeder og billeder.
   

Håndtering af mobning

Det er vigtigt, at tiltag ikke rettes mod enkeltindivider, men mod den destruktive kultur i gruppen.

Håndtering af mobning kan ske via tre trin:

1. En analyse af problemet forud for valg af håndteringsstrategi
2. Planlægning af tiltag
3. Evaluering og opfølgning

CSV skelner mellem initiativer, der er kortvarige, og initiativer, der imødegår det bagvedliggende problem bag det konkrete tiltag af mobning. Begge dele er nødvendige. 

Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mobning eller digital mobning?

Ledelsen

• Ledelsen er ansvarlig for at der udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter, at der er konstateret problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning. Handleplanen skal indeholde konkrete tiltag om, hvordan problemerne effektivt bliver stoppet. Foranstaltningerne i handlingsplanen kan være kort – og langsigtede og kan ligge på institutions -, gruppe- eller individniveau. CSV skal selv vurdere, hvilke tiltag der bedst muligt kan løse problemerne i det konkrete tilfælde.

Medarbejderne

• Tager ansvaret for at løse ubalancen i fællesskabet på sig.
• Sikrer at STU-eleven der bliver mobbet kommer til at tale med en medarbejder eleven har tillid til.
• Tager kontakt til offer, mobber og forældrene til disse.
• Inddrager efterfølgende det fællesskab som offer og mobber er en del af, og iværksætter handleplan som skal sikre, at der bliver arbejdet med ubalancen i fællesskabet.
• Handleplanen bør involvere hele ungefællesskabet, alle personaler, forældre samt evt. fagpersoner.
• Løbende status og evaluering af handleplan med relevante parter. 

Eleverne

• Blive bevidst om egen rolle, og tage ansvar for egne handlinger, eller manglende handlinger.
• Finde tilbage til de værdier og den adfærd, som gruppen har talt om (jf. forebyggende indsats).  
   

Forældre

• Bakke op og bidrage konstruktivt til den handleplan CSV iværksætter.
• Snakke med eget barn om mobningen, om plads til forskellighed, og om hvad de selv og deres barn kan bidrage med for at genskabe balancen i fællesskabet. 

På tredje år af stu holdes udslusningsmøde. Her er der fokus på en god og sikker overgang og hjælp videre efter endt uddannelse.
12 måneder inden afslutning påbegyndes arbejdet med den unges ressourcepapir, hvor funktionsniveau, støttebehov m.m. beskrives. Senest 3 måneder før afslutning af stu, skal der være en plan for forløbet efter stu.
Efter stu kan den unge f.eks. fortsætte i jobcenterforløb, arbejde på særlige vilkår eller i beskyttet beskæftigelse (hvis den unge er pensionsafklaret).
For de unge, hvor der er et uddannelses- eller beskæftigelsesperspektiv i det ordinære system, planlægges forløb i den retning.

Ud over beskæftigelse skal planen efter endt stu også pege på mulighederne for fritidsaktivitet og deltagelse i foreningslivet.

Vores meddelsesbog er digital. Du få et link til adgang.
For nogle unge bruges meddelsesbogen til kommunikation på tværs af stu, hjem og bosted. Meddelsesbogen er til for dig og din trivsel og er et tilbud, hvilket betyder at du har ret til at sige nej tak.

Beskrivelser i kontaktbogen handler om, hvad du har lavet i løbet af dagen på stu. Fra hjemmet eller bosted kan f.eks. beskrives hændelser, som kan påvirke skoledage.

Når den unge starter på stu, vil vi gerne have mulighed for at udveksle oplysninger og kommunikere med f.eks. bosted, praktiksteder m.m.
Det kan handle om medicin, særlige behov og andre væsentlige oplysninger.
Vi vil også gerne kunne tage billeder og video og bruge dem i undervisningen, på infotavler, på hjemmeside og lukkede grupper på internettet.
Hvis den unge er under 18 år, skal samtykket gives af forældre/pårørende/værge.
Over 18 år kan den unge selv give samtykke.
Erklæring om samtykke kan når som helst trækkes tilbage.
https://csv.vejle.dk/kontakt/rettigheder/

Stu-møder med den unge, UU-vejleder, kontaktperson og forældre/pårørende og evt. sagsbehandler og andre ressourcepersoner holdes på 1. og 2. årgang i foråret. På 3. årgang holdes et møde i efteråret og i foråret senest 3 måneder før afslutning.

På mødet evalueres den unges mål med uddannelsen. Målene er skrevet i forløbsplanen. Der er både personlige, sociale og faglige mål.
På mødet aftales, om nye mål skal opstilles, og hvad der særligt skal være fokus på i den næste periode.