Genåbning Voksenspecialundervisning

Anbefal denne side:

Til alle kursister i voksenspecialundervisning.

Voksenspecialundervisning har fået mulighed for at tilbyde undervisning, hvis undervisningen kræver fysisk fremmøde.

Der er dog fortsat en række retningslinjer og begrænsninger, som vi skal overholde.

Vi vil til en start tilbyde undervisning med fysisk fremmøde til en række af vores hold, mens andre fortsat vil modtage undervisning online. For nogen hold vil det være en kombination.

Undervisningen med fysisk fremmøde vil for nogen hold været begrænset tidsmæssigt.

Din lærer vil informere dig om, hvordan undervisningen vil være på dit hold.

Hvis du er i en risikogruppe pga. f.eks. alder eller kronisk sygdom, skal du sammen med din lærer fortage en vurdering af, om du kan møde frem til undervisning.
Se mere om øget risiko her: https://www.sst.dk/oeget-risiko

 

Her er de retningslinjer du skal følge, hvis du skal til undervisning i Voksenspecialundervisning:

1. Gå ind af den dør, hvor der er kortest til dit undervisningslokale. Din lærer vil guider dig.
2. Vask hænder som det allerførste. Grundigt med vand og sæbe – mellem 45 og 60 sek. Vask hænder minimum hver anden time. Brug sprit når dine hænder er synlig rene og tørre.
3. Hold afstand til andre. 1 meter - eller 2 meter, hvis der synges eller lignende.
4. Undgå at røre ved noget med mindre det er nødvendigt. Gå til dit undervisningslokale og gå ikke andre steder hen.
5. Aftør kontaktpunkter, når undervisningen er slut. Bordplade, iPad, pc, m.m.
6. Du får personlige materialer i en plastikpose, så det kun er dig, som rører ved disse. Det gælder f.eks. blyanter, kuglepenne, pensler m.m.

 

Du skal ikke møde op på CSV Vejle, hvis du har tegn på sygdom.

De første symptomer er: ondt i halsen, muskelsmerter, evt. tør hoste, hovedpine, let eller ingen feber.
Hvis du har disse symptomer skal du blive hjemme.
Når du har været symptomfri i 48 timer, må du igen komme til undervisning.
En stoppet næse eller løbenæse uden andre symptomer er ikke et tegn på Covid-19.


Du skal ikke møde op på CSV Vejle, hvis der er andre i husstanden, som har Covid-19.

Hvis du får symptomer på sygdom på skolen, skal du tage hjem. Du skal informere din lærer om dette, så vi kan kortlægge, hvem du har været i kontakt med.

 

Hvis du har spørgsmål vedrørende din undervisning, så kontakt CSV Vejle - Voksenspecialundervisning.