Natur og energi

Undervisningsforløb for mennesker med kronisk stress eller kronisk udmatningssyndrom.

Når man kommer ud i naturen kan man skifte opmærksomhed fra at være fokuseret til at være receptiv – eller spontan, hvor man tager det ind man nu tager ind. Der er her ikke krav om at skulle være særlig opmærksom, men blot at være tilstede.

Forskningen viser, at ophold i naturen påvirker vores nerve- og stresssystem positivt. Fysiologisk sker der en påvirkning af krop og hjerne mod mere ro, flere positive tanker, mindre rumination (tankemylder, bekymringer m.m.), lavere blodtryk m.m.

Formålet med forløbet er, at du får metoder og redskaber til at håndtere kronisk stress og et fællesskab med andre, som kender til, hvordan det er at leve med stress i svær grad / kronisk grad.

Forløbet er opdelt i 2 perioder:

1. periode - 10 uger - forgår undervisningen ude i naturen omkring CSV Vejle. 

2. periode - 10 uger - er der undervisning med udgangspunkt i yoga og dertil forskellige enkeltfag.

  • Hvem kan få undervisning?

    Personer over 18 år, som har deltaget i Sundhedshusets stressforløb eller som vises videre herfra. 

    Forløbet er ikke et udviklingsforløb i forhold til arbejdsevne eller lignende. 
    Fokus er på at få metoder og kompenserende strategier til at leve med og håndtere en mere eller mindre stationær tilstand af stress i dagligdagen.

  • Hvem underviser?

    Lærere  og konsulenter uddannet indefor bl.a. naturterapi, yoga, neuropædagogik m.m.

    Undervisningen går på tværs af VSU og K&T og udnytter kompetencer i de to afdelinger i forhold til målgruppen.

  • Hvad er formålet?

    Formålet med forløbet er, at du får metoder og redskaber til at håndtere kronisk stress og et fællesskab med andre, som kender til, hvordan det er at leve med stress i svær grad / kronisk grad.

  • Hvordan foregår det?

    1. periode - 10 uger :
    Mandag kl. 13.00 – 15.00 og torsdag kl. 9.30 – 11.30, hvor  undervisningen foregår ude i naturen omkring CSV Vejle.

    2. periode - 10 uger:
    Efter 10 uger er der mulighed for visitation til videre undervisning på CSV Vejle. I visitationen afklares om der er grundlag for videre deltagelse i undervisning.
    Indholdet er 2 timers yoga + et af følgendetilbud:
    Billedkunst, 
    SMART træning,
    Energiforvaltning,
    Professionel hjernetræning,
    Mindfulness, 

  • Hvordan kommer jeg igang?

    Henvisning via Sundhedshuset.

    Du kan også henvende dig på CSV Vejle og få mere at vide.

    En samtale afklarer om du er i målgruppen for holdet, og om det er det rette tilbud.

    Du får opstillet mål for undervisningen, som du skal arbejde med i forløbet.

    Kontakt CSV Vejle

  • Brochure

    Natur og energi