STU Brejning

STU Brejning retter sig mod unge, der har brug for personlig og tæt støtte i dagligdagen til at opnå størst mulighed grad af selvforvaltning i forhold til en så selvstændig voksentilværelse som mulig.

STU Brejning Udeliv
STU Brejning Undervisning
STU Brejning Lokalerne i Brejning

Målgruppen på STU Brejning er almindeligvis mellem 16 og 21 år. De unge har enten multiple funktionsnedsættelser eller de kan have en svær autisme, der gør det vanskeligt for dem at indgå i daglige sociale sammenhænge.

Der er mellem 8-10 unge på STU Brejning.

De unge er ofte kørestolsbrugere og har oftest intet talesprog. De kommunikerer derfor via IPad, Tobii, Roll Talk eller andre teknologiske kommunikationshjælpemidler. Nogle anvender tegn til tale og Board Maker symboler.

Nyeste IT teknologi anvendes i alle relevante sammenhænge.                               

De unge har brug for hjælp til personlig pleje, spisning og forflyttelser.

Den unge har et tæt samarbejde med kontaktlæreren, som dagligt støtter op om såvel personlige, sociale og praktiske problemstillinger, og som kontinuerligt guider den unge i forhold til at opnå optimale muligheder i livet.

Undervisningstilbuddet har fokus på kommunikation, motorik/sansning, musik og sang samt ungdomsliv med fester og fælles arrangementer med bosteder og de unge fra STU Solsikkevej. Undervisningen er emneorienteret. 

Der er faste ugentlige undervisningsaktiviteter som svømning, musik, tur ud af huset og STU avis.

Ud over almindelig undervisning arrangeres der heldagsture og evt. aftenarrangementer.

Al undervisning tilrettelægges ud fra den unges individuelle uddannelsesplan, som udarbejdes af Ungdommens Uddannelsesvejledning UU og den unge og forældrene i fællesskab.

Nogle unge bor hjemme hos forældrene. De fleste bor på de omkringliggende bosteder; fx Skansebakken eller Postens Vej. De unge befordres med taxi til og fra uddannelsesstedet eller personalet henter / bringer eleverne.

Unge og forældre samt UU vejledere, der overvejer STU Brejning altid velkomne på besøg.

Der kan arrangeres praktikdage inden evt. start på STU Brejning.

For yderligere information, kontakt afdelingsleder Ulla Laursen tlf. 21 34 59 66.