Teknologi og Hjælpemidler (IKT)

Et teknologisk hjælpemiddel kan være for dig, der har mistet evnen til at kommunikere på normal vis eller til dig, der har brug for teknologisk hjælp til at strukturere din hverdag. Vi har hjælpemidler til både børn og voksne. 

  • Hvem kan få hjælp?

    Børn såvel som voksne borgere i Vejle Kommune kan hos os få hjælp til at finde egnede, teknologiske hjælpemidler.

  • Hvem underviser?

    Konsulenterne er uddannet cand. mag. og har dermed en femårig universitetsuddannelse.

    Herudover har vi en erfaren IT supporter til at varetage de mest tekniske opsætninger. 

  • Hvor kan jeg få hjælp?

    Undervisning og afprøvning foregår på CSV Kommunikation & Teknologi på Pederholms Allé 50, 7100 Vejle.

    I visse tilfælde foregår det der, hvor borgeren har brug for hjælpemidlet. Det kan være på skolen, i hjemmet, på et bosted eller lignende. 

  • Hvad er formålet?

    Formålet er at finde egnede hjælpemidler, der skal kompensere dig for kognitive vanskeligheder for eksempel kommunikationsvanskeligheder, nedsat hukommelse, manglende overblik eller andre lignende vanskeligheder.

    Vi stræber efter at give dig mulighed for at lykkes med dit liv. 

  • Hvordan foregår det?

    Vores konsulenter udreder dine vanskeligheder, afprøver et hjælpemiddel sammen med dig og sender dernæst, på dine vegne og med dit samtykke, en ansøgning til de rette myndighedspersoner i Vejle Kommune.

    For at få bevilget et kommunikationshjælpemiddel skal din funktionsnedsættelse være varig. Det skal være væsentligt for dig at bruge hjælpemidlet til kommunikation eller struktur, og du skal bruge det ofte.

  • Hvordan kommer jeg igang?

    Som regel får vi en henvisning fra en sagsbehandler, et bosted, en skole eller Tværfagligt Center for Børn og Unge (TCBU), hvorefter vi vil tage kontakt til dig.

    Du er også velkommen til selv at kontakte os. 

Hvilke hjælpemidler findes der? 

  • Ipad/ tablet

    Der findes et utal af relevante apps. For eksempel: 

    • GoTalkNow - en alternativ kommunikationsform i billeder
    • Predictable - en alternativ kommunikationsform på skrift
    • Memo-assist - et værktøj til struktur i hverdagen inklusiv guide til diverse gøremål

    Listen er utømmelig, og der er en fortsat og hurtig udvikling i hvad der findes. 

    Vi finder den bedste løsning til lige netop dig i henhold til de muligheder, som lovgivningen tillader. 

  • Øjenstyring

    Når du har mistet evnen til at kommunikere ved hjælp af talen eller skriftsproget, kan øjenstyring være en sidste mulighed. Øjenstyring fungerer ved hjælp af en særlig øjenstyret computer. 

    Ved hjælp af øjnene udpeger du bogstaver eller billeder, der passer til dine kommunikationsbehov.  

  • Alternativ betjening

    Hvis du ikke kan betjene din computer eller tablet på normal vis, kan vi hjælpe med teknologiske løsninger, så du kan betjene dem på en anden måde.

    Det kan for eksempel være en særlig kontakt, et joy-stick eller lignende.