Job og uddannelse

Når du har nedsat syn, kan det være vanskeligt at klare sig på lige fod med sine kolleger i job- eller uddannelsessammenhænge.

Når du er i job og har brug for hjælp til jobfastholdelse, eller når du er arbejdssøgende, men er begrænset af dit nedsatte syn, er der stor sandsynlighed for, at vi kan hjælpe dig.

Vores synskonsulenter arbejder tæt sammen med jobcentret og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og i den sammenhæng tilbyder vi synsfaglig bistand i forhold til at fastholde og integrere dig med nedsat synsfunktion på din uddannelsesinstitution eller på din arbejdsplads. 

Vi udreder synsfunktionen, vejleder i forhold til at tilpasse arbejdsopgaverne og sørger for vejledning omkring hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen. Vi kan også afklare, vejlede og rådgive omkring særlige arbejdsredskaber og hjælpemidler.

Du kan få støtte til at mestre din arbejdssituation, hvad enten det drejer sig om information til virksomheden om konsekvensen af synsnedsættelsen eller decideret arbejdsrettet undervisning i anvendelse af kompenserende udstyr.

Personlig assistance 

Et særligt fokus har vi på vejledning og rådgivning i forhold til personlig assistance på uddannelse og i job. En personlig assistent kan gøre en verden til forskel og sikre, at du som blind eller svagsynet kan bruge din energi mest hensigtsmæssigt. På den måde kan du paradoksalt klare mere på selvstændig vis. Kontakt os for at høre mere. 

 Vi glæder os til at hjælpe dig.